- Page 1
- Page 2 - Page 3 - Page 4 - Page 5 - Page 6 - Page 7 - Page 8 - Page 9 - Page 10 - Page 11 - Page 12 - Page 13 - Page 14 - Page 15 - Page 16 - Page 17 - Page 18 - Page 19 - Page 20 - Page 21 - Page 22 - Page 23 - Page 24 - Page 25 - Page 26 - Page 27 - Page 28 - Page 29 - Page 30 - Page 31 - Page 32 - Page 33 - Page 34 - Page 35 - Page 36 - Page 37 - Page 38 - Page 39 - Page 40 - Page 41 - Page 42 - Page 43 - Page 44 - Page 45 - Page 46 - Page 47 - Page 48 - Page 49 - Page 50 - Page 51 - Page 52 - Page 53 - Page 54 - Page 55 - Page 56 - Page 57 - Page 58 - Page 59 - Page 60 - Page 61 - Page 62 - Page 63 - Page 64 - Page 65 - Page 66 - Page 67 - Page 68 - Page 69 - Page 70 - Page 71 - Page 72 - Page 73 - Page 74 - Page 75 - Page 76 - Page 77 - Page 78 - Page 79 - Page 80 - Page 81 - Page 82 - Page 83 - Page 84 - Page 85 - Page 86 - Page 87 - Page 88 - Page 89 - Page 90 - Page 91 - Page 92 - Page 93 - Page 94 - Page 95 - Page 96 - Page 97 - Page 98 - Page 99 - Page 100 - Page 101 - Page 102 - Page 103 - Page 104 - Page 105 - Page 106 - Page 107 - Page 108 - Flash version © UniFlip.com |
Konkurrencekraft gennem Supply Chain Innovation
SCM er ikke alene et anliggende for den fysiske produktion og håndtering af varer, men er også relevant for servicevirksomheder. Service SCM er defineret på en måde, så det adskilles fra det traditionelle SCMs produktionsfokus. Ellram et al. (2004) definerer service SCM som: “The management of information, processes, capacity, service performance and funds from the earliest supplier to the ultimate customer”. Ellram et al. (2004) har udviklet en referenceramme til forståelse af service SCM, der indeholder følgende serviceprocesser: • Information flow (f.eks. estimering af efterspørgsel og informationsdeling) • Kapacitets- og færdighedsstyring (f.eks. investering i organisatoriske processer, aktiver og medarbejdere) • Customer Relationship Management (CRM) (f.eks. kundesegmentering og relationsledelse) • Supplier Relationship Management (SRM) (f.eks. identifikation af leverandører, valg af leverandører, segmentering af leverandører og relationsledelse) • Serviceledelse (f.eks. hvad kunder loves; mobilisering af servicepartnere) • • Cash flow (f.eks. pengeflow mellem parter) Efterspørgselsstyring (f.eks. forecasting af kundebehov) Selvom denne forskningsrapport alene har fokus på produktionsvirksomheder, tjener ovenstående gennemgang af service SCM det formål at gøre opmærksom på, at SCM ikke alene er et anliggende for den fysiske verden med bevægelser af varestrømme gennem produktion, lager, transport, grossist- og detailled, men at SCM også er relevant ud fra en servicekontekst. 5.2 | INNOVATION Definitionerne på innovation er mange – men fælles for dem er gerne et fokus på at åbne for nye muligheder samt at gribe og udnytte disse (Tidd & Bessant, 2009). Innovation handler med andre ord om at omsætte nye idéer og føre dem ud i livet. Traditionelt skelner vi mellem invention og innovation. Invention bruges som betegnelse for selve idéen/ opfindelsen og vedrører derfor kun det første trin
i en ofte længere proces med at udbrede ideen og bringe den effektivt i anvendelse. Mange ideer strander ved inventionen og giver aldrig et kommercielt afkast. For at vi kan bruge betegnelsen innovation, skal vi altså indregne kommercialiseringen af en idé. Innovationer dækker med andre ord over inventioner som bearbejdes og introduceres på et marked, hvor de kommer i anvendelse. At begrebet innovation dækker over mere og andet end en idé eller "noget nyt", ses bl.a. af følgende definitioner: Innovation is the successful exploitation of new ideas (Department of Trade and Industry, 2004, p. 3) An innovation is an idea, practice or object that is perceived as new by an individual or other unit of adoption (Rogers, 1995, p. 11) Companies achieve competitive advantage through acts of innovation. They approach innovation in its broadest sense, including both new technologies and new ways of doing things (Porter, 1990, p. 74) I hvilken grad en innovation betragtes som ny, afhænger også af det enkelte individ eller den enkelte organisation, som udtrykt i Rogers definition. Vi vil således kunne opleve innovationer, som ikke er nye for verden, men nye for de virksomheder eller de individer, som bringer dem i anvendelse. Definitionen af Porter (1990) understreger, at innovation er vigtig for virksomheders konkurrenceevne, samt at innovation kan komme til udtryk både i form af teknologi og i måder, hvorpå vi arbejder. At vi med fordel kan betragte innovation ud fra forskellige dimensioner, ses også af Tidd & Bessants (2009) 4 P’er for innovation. Her ses innovation for det første i form af nye produkter. Produktinnovation kan forekomme både i komponenter, koncepter, design og services – og dækker derfor både over et nyt bildesign, en ny forsikringstype såvel som over nye måltidskoncepter solgt gennem detailhandlen. For det andet kan vi betragte innovation som nye processer. Eksempler på procesinnovationer er udviklinger i produktionsmetoder og udstyr til at producere bilen og det nye måltidskoncept eller udvikling af forretningsgange i forbindelse med introduktion af den nye type forsikring. Produkt- og procesinnovationer kan være knyttet tæt sammen, og nogle gange kan det endog være svært at skelne mellem de to. Ofte ses det også,
18
CENTRALE BEGREBER
|