Konkurrencekraft gennem Supply Chain Innovation 7.2.2 | SAMMENHÆNG MELLEM SUPPLY CHAIN INNOVATION-INDSATS OG PERFORMANCE Dette delafsnit har til formål at undersøge, om der er en sammenhæng mellem indsats på Supply Chain Innovation (SCI) og performance. Til dette formål er gennemsnittet af svar på 7 udviklingsorienterede spørgsmål (se figur 7.15) for hver respondent beregnet, hvorefter det er undersøgt, hvorledes det korrelerer med respondenternes opfattelser af effekterne af deres SCI på 4 performanceparametre; omkostningsreduktion, serviceforbedring, forbedret fleksibilitet og forbedret kvalitet. Den analytiske sammenhæng er vist modelmæssigt i figur 7.15. Med det formål at skabe konkrete mål for constructed ”Supply Chain-udvikling” er der udviklet og indhentet svar fra respondenterne på 7 spørgsmål, der er rettet mod udviklingsaktiviteter i supply chain. Eftersom constructed ”Supply Chain-udvikling” er opgjort som en sammensæt- ning af flere underspørgsmål, er der gennemført detaljerede statiske analyser for sikre, at måleinstrumentet for ”Supply Chain-udvikling” er pålideligt og validt. Mere specifikt viser pålidelighedstest, at ”Supply Chain-udvikling” er internt konsistent med en høj pålidelighedsscore (Cronbach alpha = 0,90; hvor 1,0 er den højeste værdi). Ved brug af eksplorativ faktoranalyse til gyldighedstest indikeres det også, at ”Supply Chain-udvikling” udviser konvergensvaliditet med indikatorernes factor loadings (gående fra 0,52 til 0,72; cut-off er 0,50). Herefter blev indvirkningen af ”Supply Chain-udvikling” på performance testet. Helt specifikt er der testet for, om de virksomheder, som intensivt forfølger supply chain-udviklingsaktiviteter, er i stand til at opnå højere performance. Performance er blevet målt inden for 4 områder: Omkostningsreduktion, forbedring af service, forbedring af kvalitet og forbedret fleksibilitet. Figur 7.15 | Korrelationsmodel for indsats med Supply Chain-udvikling og performance Nye muligheder i supply chain processer Nye muligheder i supply chain Omkostningsreduktion Langsigtet udvikling af supply chain processer 0.34 Forbedret service Tilpasning af supply chain processer Supply Chain-udvikling 0.46 0.33 Forbedret kvalitet Eksperimenterer med nye løsninger 0.54 Forbedret fleksibilitet Forfølger proaktivt nye supply chain løsninger Ressourcer til udvikling af supply chain 56 ANALYSE