Konkurrencekraft gennem Supply Chain Innovation 7 ANALYSE I dette afsnit foretages der specifikke analyser af det samlede datasæt omkring respondenternes opfattelser og praksis med Supply Chain Innovation (SCI). Afsnittet er struktureret i 5 delafsnit. Det første delafsnit foretager nogle indledende analyser af respondenterne med henblik på at skabe kontekstuel information om respondenterne. Derefter følger et afsnit, der har fokus på strategi og implementering. Det tredje delafsnit behandler dilemmaet mellem drifts- og udviklingsaktiviteter i forsyningskæderne. Derefter følger et afsnit, der behandler data om respondenternes konkrete praksis med at udvikle forsyningskæderne. Det sidste afsnit sætter spot på kompetenceudvikling i en supply chain-kontekst. 7.1 | INDLEDENDE ANALYSER Et af de første spørgsmål, respondenterne er blevet bedt om at svare på i denne del af undersøgelsen, er, om de har en decideret supply chain-funktion. Svarerne fremgår af figur 7.1, som viser, at 58 % af respondenterne har en supply chain-funktion, mens 42 % svarer nej på dette spørgsmål. Spørgsmålet er så, hvad en eventuel supply chain-funktion indeholder af underfunktioner. Som det kan ses af figur 7.2, er det især de klassiske funktioner som logistik, indkøb, planlægning, lager og distribution, der er de mest udbredte delfunktioner, som er indeholdt i respondenternes supply chain-funktioner. Produktion er indeholdt hos 52 % af respondenternes supply chain-funktioner, mens produktionsteknisk afdeling, kvalitet og it-grad oftest er organiseret uden for supply chain-funktionerne. Under ”andre” er nævnt projekter, forecast, lean, kundecenter, supplier quality management og sales support. Resultaterne ligger tæt op ad resultaterne fra tidligere undersøgelser gennemført blandt Det danske supply chain panel, hvor logistik, planlægning, lagerstyring og indkøb ligeledes blev angivet som de mest udbredte ansvarsområder for en supply chain-funktion (Arlbjørn & Johnsen, 2013). Figur 7.1 | Har virksomheden en supply chain funktion? 42 % 58 % n = 124 Ja Nej 36 ANALYSE