Konkurrencekraft gennem Supply Chain Innovation Respondenterne er også blevet bedt om at vurdere, hvor gode de er til at eksekvere udviklingstiltag i deres forsyningskæder. Figur 7.30 og 7.31 viser de 5 udsagn, der er udviklet for at sige noget om eksekveringsevnen. Resultaterne er her igen opdelt efter virksomhedsstørrelse og TTM. Generelt set ser svarerne ikke prangende ud med samlede gennemsnitsscorer fra 3,2 til 3,5 på de 5 udsagn. Det udsagn omkring eksekvering, der har opnået det højeste gennemsnit, er, at der generelt sker en løbende målopfølgning på de supply chain-projekter, der gennemføres. Gennemsnittet er her 3,5. Det er her specielt de store virksomheder, der trækker gennemsnittet op. En forklaring på dette kan være, at de store virksomheder i højere grad, i forhold til de små og mellemstore virksomheder, har flere ressourcer dedikeret til denne vigtige aktivitet. Udsagnet omkring den nødvendige ledelse af forandringer har opnået det andet højeste gennemsnit på 3,4. Igen er det de store virksomheder, som er med til at trække gennemsnittet op. Derefter følger udsagnet omkring ”klare og realistiske mål” med et samlet gennemsnit på 3,4; ”tildeling af det rette mix af ressourcer” med et samlet gennemsnit på 3,4 og til sidst ”den rette balance mellem drift og de konkrete udviklingstiltag” med et samlet gennemsnit på 3,2. Det sidste forhold peger på, at det generelt er en udfordring i virksomhederne at prioritere konkrete udviklingstiltag og at fastholde dem. Som det kan ses, er svarmønstrene i store træk de samme, når de opgøres efter en fordeling efter TTM, som efter virksomhedsstørrelse (se figur 7.30 og 7.31). Der er heller ikke her nævneværdige udsving mellem de enkelte grupperinger. 74