K on ku r rencek raf t gennem Supply Ch a in I n novation Konkurrencekraft gennem Supply Ch ain In novat ion on kur rencek raf gennem Supply Chain Innovation ence ra f en n ek a enn n Supply u l ai n no at i novati ov ti at en produktinnovation afføder en efterfølgende procesinnovation, hvor metoder og arbejdsgange tilpasses fremstillingen af det nye produkt. For det tredje kan innovation også forekomme som nye positioner på virksomhedens markeder. Dette kan f.eks. forekomme ved relanceringer af eksisterende produkter til en ny kundegruppe. Endelig kan innovation for det fjerde også opstå som nye paradigmer eller mentale modeller, f.eks. for, hvordan virksomheden arbejder med salg eller supply chain management. Innovation kan således komme til udtryk i mange former i virksomheders arbejde hermed. Det er relevant at være opmærksom på innovationers nyhedsgrad. I den ene ende af spektret finder vi mindre forbedringer og ændringer også kaldet inkrementel innovation (Freeman & Soete, 1997). Inkrementelle innovationer er langt de hyppigst forekomne og kan være meget væsentlige f.eks. som led i arbejdet med at effektivisere og optimere både arbejdsgange, produktionsmetoder og forfine og tilpasse nyudviklede produkter og services. Et eksempel kan være introduktionen af Iphone 5s, hvor produktets funktioner og applikationer er optimeret og forbedret. I spektrets modsatte ende taler vi om radikal innovation, som er kendetegnet ved stor nyhedsgrad og væsentlige ændringer (Freeman & Soete, 1997). Radikale innovationer er i yderste konsekvens ’new to the world’, og de klassiske eksempler herpå er f.eks. dampmaskinen, telegrafen og senere internettet. I visse situationer kan radikale innovationer have drastiske implikationer og vende spillereglerne på hovedet – både for virksomheder og hele brancher. Dog er det værd at huske, at selv en radikal innovation kan opleves forskelligt af forskellige aktører. En innovation, som er ny for en virksomhed, behøver ikke opleves som ny for det marked, virksomheden servicerer. Innovationers nyhedsgrad afhænger således ’af øjnene, der ser’. I de senere år er der kommet en del fokus på, at virksomheder med fordel kan ’åbne’ deres innovationsproces. Åben innovation bruges som term for den proces, hvor virksomheder bevidst og konkret arbejder med at skabe flow af videnstrømme mellem egne og andres virksomheder (Chesbrough, 2006). At virksomheden ’åbner’ for sine innovationer kan indbefatte inddragelse af eksterne partnere – kunder, leverandører og andre. Det kan ligeledes indbefatte, at virksomheden selv bidrager aktivt til andres innovation – f.eks. ved at sælge patenter, teknologi eller ideer, som virksomheden ikke selv ønsker at gøre kommercielt brug af. Man skelner mellem virksomheder, der arbejder med åben og lukket innovation. Virksomheder, der arbejder efter den lukkede model, søger i høj grad at holde alle innovative kort tæt til kroppen. De vælger at gennemføre alle faser af innovationsprocessen med egne medarbejdere i bestræbelsen på at komme først til markedet med deres ide. Virksomheder, der arbejder med åben innovation, bestræber sig derimod på at inddrage de bedste eksperter i innovationsprocessen – om de er egne medarbejdere eller eksterne partnere. Den grundlæggende filosofi i den åbne model er således, at virksomheden har brug for både intern og ekstern innovation for at lykkedes på markedet (Chesbrough, 2003). 5.3 | SUPPLY CHAIN INNOVATION Supply Chain Innovation (SCI) er et relativt nyt begreb, og der er ikke lavet mange undersøgelser 20 CENTRALE BEGREBER