Konkurrencekraft gennem Supply Chain Innovation forretningsprocesser end de mindre virksomheder. Men denne undersøgelser viser nu, at også de små virksomheder søger efter forbedringer i forretningsprocesserne omkring deres supply chain. Dette sker måske på bekostning af investeringer eller ibrugtagning af ny teknologi, idet kun 35 % af de gennemførte SCI-projekter i de små virksomheder har haft et fokus på anvendelse af ny teknologi, mens dette tal for de mellemstore og store virksomheder er 54 %. Innovationer med fokus på forretningsprocesser har primært været internt fokuseret og omhandlet ”oprydning på lagre”, ”reduktion af lead-time”, ”implementering af nyt planlægningskoncept”, ”lagerkonsolidering” og ”implementering af nye lagerprocesser”. Det er overraskende, at processer, der går på tværs af funktionssiloer, først er at finde fra 6. til 8. pladsen over indholdet af supply chain-innovationsprojekterne. Mest markant er det, at det især er de små virksomheder, der har haft fokus på oprydning på lagre, lagerkonsolidering og implementering af nye lagerprocesser. Analyseres indholdet af projekterne med fokus på forretningsprocesser fordelt efter graden af time-to-market (TTM) viser det sig, at det specielt er virksomheder med en TTM på 1-2 år, der har haft fokus på oprydning på lagre, reduktion af lead-time samt implementering af nyt planlægningskoncept. Fokus på implementering af nye lagerprocesser er specielt fundet sted blandt virksomheder med en TTM på mindre 1 år. SCI med fokus på teknologianvendelse er domineret af ERP som den anvendte teknologi. Det er specielt de store virksomheder, der har gennemført innovationer ved brug af ERP (har været indholdet i 73 % af de gennemførte innovationer), efterfulgt af de mellemstore (med 63 % af de gennemførte innovationer) og til sidste de små virksomheder med 56 % af de gennemførte innovationer. Dernæst følger brugen af stregkoder, der specielt har fundet sted blandt de store virksomheder. Herefter følger implementering af Warehouse Management-systemer (WMS), Business Intelligence (BI) og Customer Relationship Management-systemer (CRM). Implementering af WMS og BI er domineret af de mellemstore og store virksomheder, hvilket kan vidne om, at virksomhedstørrelse kan have en indflydelse i brugen af disse teknologier. Indholdet af innovationer i forsyningsnetværket er domineret af outsourcing, som samlet set har fundet sted i 54 % af innovationsprojekterne. Dernæst følger etablering af partnerskaber, der samlet set har fundet sted i 37 % af innovationerne. Denne praksis er specielt sket i små og mellemstore virksomheder, hvilket kan vidne om, at mindre virksomheder i højere grad ser mulighederne, og måske en direkte nødvendighed i, at samarbejde med andre aktører i forsyningsnetværket for at sikre konkurrencekraft. Det 3. og 4. mest hyppige indholdselement i SCI-projekterne med fokus på netværksstruktur har vedrørt 3. partslogistik og leverandørstyrede lagre. Det er specielt de store virksomheder, der har gennemført sådanne innovationer, hvilket kan forklares med, at de har den nødvendige ressourcepulje til at gennemføre sådanne innovationer. SAMMENHÆNG MELLEM VIRKSOMHEDERS INVESTERINGER I SUPPLY CHAIN-INNOVATIONER (SCI) OG DERES PERFORMANCE Et centralt tema i denne forskningsrapport har været at kaste lys over, om de virksomheder, der konkret har gennemført innovationer i deres forsyningskæder, også har opnået en bedre supply chain performance. Der er udviklet et constuct for Supply Chain-udvikling bestående af 7 indikatorer, hvis indhold er testet for korrelation med performanceparametrene omkostningsreduktion, forbedret service, forbedret kvalitet og forbedret fleksibilitet. Korrelationskoefficienten for omkostningsreduktion og forbedret kvalitet er signifikante på et 95 % konfidensniveau, mens korrelationskoefficienterne for service- og fleksibilitetsforbedringer er signifikante på et 99 % konfidensniveau. Med andre ord kan det konkluderes, at der i denne undersøgelse er en stærk sammenhæng mellem de gennemførte SCI-projekter og den opfattede effekt på de 4 supply chain-performanceparametre. Det at gennemføre supply chain-innovationer synes at kunne betale sig. KONKLUSION 89