Konkurrencekraft gennem Supply Chain Innovation 7.2.3 | FORMER FOR GENNEMFØRTE INNOVATIONER Dette delafsnit har til formål at belyse, hvilke former for SCI der konkret er gennemført hos respondenterne. Dette analyseres ud fra modsætningerne inkrementel versus radikal innovation, nyhedsgraden af innovationen (henholdsvis nyt for virksomheden eller nyt for industrien) og graden af åbenhed af innovationen. Som det fremgår af figur 7.16, svarer ca. halvdelen af respondenterne, at den innovation, der er gennemført, er en mellemting mellem inkrementel og radikal innovation. Samlet set er der en lille overvægt mod inkrementel innovation. Det er vigtigt at bemærke, at SCI-projekter, som nævnt tidligere, ikke nødvendigvis skal indeholde store forkromede løsninger, men at der også kan være tale om mindre forbedringer. Små ting har også en berettigelse, så længe det har en positiv effekt på performance. Figur 7.17 viser igen fordelingen mellem inkrementel og radikal innovation, men nu fordelt efter TTM. Der synes ikke at være nogen nævneværdig forskel på typen af innovationer afhængig af TTM. 61