Konkurrencekraft gennem Supply Chain Innovation Figur 5.4 | Time-to-market Behov Valg Indkøring M A R K E D S B E H 0 V Produktkoncept Materiale og leverandørvalg Indkøring Materialer og leverandører Pilot og opskalering Produktion TEKNOLOGI & UDSTYR (Modning og mobilisering P R Logistik Service og vedligehold SUPPLY CHAIN O F I T PRODUKTUDVIKLING Kilde | Arlbjørn (2013) 5.6 | TIME-TO-MARKET Dette afsnit behandler det tidsforbrug, der går fra behovserkendelse for et nyt produkt eller en ny serviceydelse til det er udviklet, produceret og klar til salg i markedet. Denne proces kaldes for time-to-market (TTM). En effektiv TTM-proces kan skabe øget konkurrencekraft ved, at produkter og serviceydelser bringes til markedet hurtigere end konkurrenterne, der kan opnås en hurtigere break-even på investeringen i udviklingen og dermed lavere finansiel risiko, og der kan opnås en større samlet profit og afkast på investeringen. TTM er en tværorganisatorisk proces, som kræver projektstyringskompetencer og klart definerede roller og ansvarsskift. Hvis dette er en mangelvare, kan beslutningsprocesser blive handlingslammede, som kan føre til uklare definerede specifikationer, forsinkede leverancer og fejl og tilbageløb i delprocesserne. Beslutningstagere opfordres løbende til at evaluere kørende TTM-processer med henblik på at vurdere, om processerne trænger til at blive støvet af. Som det fremgår af figur 5.4, er udgangspunktet for forståelsen af TTM-processen en erkendelse og forståelse af markedsbehovet. Hvad er det, markedet og kunderne konkret efterspørger af produkter og serviceydelser og til hvilken tid? Den relativt lineære tilgang, som vist i figur 5.4, kan meget vel bestå af en række tilbageløb til forrige delprocesser. Forståelsen af markedsbehovet skaber grundlaget for at igangsætte tre parallelle processer med henholdsvis produktudvikling, modning og mobilisering af teknologi og udstyr og det fysiske supply chain flow. Manglende fokus på TTM kan føre til forsinkelser af lancering af nye produkter, tab af indtjening og markedsandele og et unødvendigt ressourcespild (materialer, udstyr og arbejdstid). Velfungerende TTM-processer er typisk kendetegnet ved: • • En klar forståelse af markeds- og kundebehov En veldefineret og optimeret produktudviklingsproces med klare rolle- og ansvarsskift • • En realistisk udviklingsplan Tilgængelighed af de rette finansielle og menneskelige ressourcer • Tidlig involvering af supply chain inkl. teknisk afdeling; understøttelse af parallelle processer • Genbrug af design, materialer og leverandører CENTRALE BEGREBER 31