Konkurrencekraft gennem Supply Chain Innovation 1 FORORD Det globale forretningsmiljø, som danske producenter deltager i, er under konstant forandring. Man kan karakterisere det gennem følgende akronym VUCA, der består af følgende fire ord: Vulnerability, Uncertainty, Complexity og Ambiguity. For det første er forretningsmiljøet, og ikke mindst forsyningskæderne, blevet mere sårbare. Vi har således på det seneste set, hvorledes eksempelvis naturkatastrofer kan stoppe for forsyninger af varer. For det andet er forretningsmiljøet ligeledes præget af øget usikkerhed, ikke mindst på de finansielle markeder, hvilket har gjort det mere besværligt at fremskaffe risikovillig kapital til investeringsformål. Forretningsmiljøet er også blevet mere komplekst, bl.a. som følge af fuldt ud gennemført globaliseret samhandel. Råvarer købes på ét kontinent, produceres på et andet og sælges videre på et tredje kontinent. Endeligt er forretningsmiljøet, givet de tre foregående forhold, blevet mere uklart og ustabilt. Virksomhedsledere må derfor hele tiden have øje for, hvad der sker i omverdenen, samt hvilke krav dette stiller indadtil i virksomheden for at kunne modsvare krav og forventninger. Danske producenter kan således tydeligt mærke, at konkurrenceevnen er sat under øget pres, hvilket bl.a. har ført til, at Dansk Industri gennem den seneste tid har slået til lyd for produktivitetsfremmende tiltag. Gennem de sidste 10-15 år har vi således, bl.a. som følge af ovenstående, været vidner til en større udflytning af produktion fra Danmark; enten i form af outsourcing eller offshoring (Arlbjørn et al., 2013). Der er sket udflytning af produktion drevet af såvel ønsket om at opnå løn- og produktivitetsfordele i lavtlønslande, men også for at producere tættere på eller i markedet. Denne udflytning af produktion fra Danmark betyder, at flere og flere har stillet spørgsmålet "hvad vi så skal leve af?" Denne forskningsrapport har fokus på virksomheders forsyningskæder som innovationsobjekt. Det bærende budskab er, at virksomheders forsyningskæder1 rummer endog store potentialer for skabelse af konkurrencefordele gennem innovation på linje med f.eks. produktinnovation. Konkurrencefordelene kan således på den ene side bestå i at udvikle nye løsninger, der kan spare virksomhederne for omkostninger i distribution, lager, produktion og indkøb. På den anden side kan der også arbejdes med tiltag i forsyningskæderne, der kan skabe forbedrede serviceydelser til både nuværende og nye kunder (f.eks. i form af korte og mere pålidelige leveringstider, placering af lagre og gennem sporing og dokumentation af produkterne). Det samlede budskab i denne forskningsrapport er med andre ord, at virksomheders forsyningskæder er endog meget centrale kilder for skabelse af konkurrencekraft og ikke mindst for at fastholde og skabe arbejdspladser i Danmark. Danske virksomheder bør i højere grad have fokus på, at design af forsyningskæder er et konkurrenceparameter på linje med det konkrete produkt og/eller serviceydelser, der udbydes. Dette bør ikke kun ske isoleret set for den enkelte virksomhed. Virksomheder bør i højere grad søge 2 FORORD 1 I denne forskningsrapport veksles der mellem brugen af det danske ord forsyningskæde og det engelske supply chain.