Konkurrencekraft gennem Supply Chain Innovation 3 RESUMÉ Formålet med denne forskningsrapport er at bidrage med ny viden om, hvorledes supply chain management-området kan bidrage til øget konkurrencekraft gennem innovationer i virksomhedens forsyningskæde. Supply Chain Innovation består, som begreb, af 3 vigtige elementer: 1. 2. 3. Forretningsprocesser Teknologi Supply chain-netværk Forskningsrapporten er baseret på såvel kvalitative som kvantitative data. Indledningsvist er der gennemført 9 casestudier, der har haft til formål at komme tæt på praksis med problemstillinger omkring innovation af forsyningskæder. Den oparbejdede viden er derefter brugt i konstruktionen af et spørgeskema. Respondenterne i undersøgelsen er alle danske produktionsvirksomheder, men rapportens problemstillinger har også relevans for såvel den private som offentlige servicesektor. I alt er 922 produktionsvirksomheder med mere end 50 ansatte kontaktet med henblik på deltagelse i undersøgelsen. 124 har deltaget, hvilket giver en svarprocent på 13,4 %. Dele af den samlede undersøgelse fokuserer specifikt på den konkrete praksis med Supply Chain Innovation. Ikke alle 124 respondenter har gennemført supply chain-innovationer inden for de seneste 2 år målt på det tidpunkt, hvor de er spurgt (dvs. foråret 2013). Blandt de 124 virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, har 93 konkret gennemført supply chain-innovationer inden for de seneste 2 år. I det følgende sammenfattes hovedresultaterne i punktform inden for de 4 overordnede emneområder, som forskningsrapporten har fokus på. Et specielt fokusområde i undersøgelsen er at undersøge, hvorvidt det at gennemføre Supply Chain Innovation har en målbar effekt på en række supply chain performance-parametre. Den samlede forskningsrapport har fokus på følgende 4 vigtige emner: • Kortlægning af dansk praksis med Supply Chain Innovation • Danske virksomheders håndtering af balancen mellem evnen til strategisk supply chain tækning og det at eksekvere strategierne • Danske virksomheders håndtering af dilemmaet mellem drift- og udviklingsorienterede aktiviteter i forsyningskæderne • En fastsættelse af det nuværende fokus på kompetenceudvikling i forsyningskæderne 6 RESUMÉ