Konkurrencekraft gennem Supply Chain Innovation FORMER FOR GENNEMFØRTE SUPPLY CHAIN-INNOVATIONER De respondenter, der har gennemført SCI-projekter inden for de seneste 2 år, er blevet bedt om at vurdere innovationerne efter disses grad af radikalitet (gående fra inkrementel til radikal); deres nyhedsgrad (gående fra innovativt for virksomheden til innovativt for industrien) samt graden af åbenhed (gående fra lukket til åben). Resultaterne fra disse analyser viser, at 49 % af de gennemførte SCI-projekter vurderes til at befinde sig midt mellem inkrementel og radikal innovation med en lille overvægt af projekter, der er mere inkrementel i natur (samlet 27 %) end radikal (samlet set 24 %). Hvad angår innovationernes nyhedsgrad kan det konkluderes, at de gennemførte SCI-projekter i overvejende grad opfattes som værende innovative for virksomheden. Med andre ord har de fleste supply chain-innovationsprojekter omhandlet implementering af kendte løsninger enten fra egne eller andre brancher. Med den rummelighed innovationsbegrebet har, er der dog stadigvæk tale om innovationer, omend dette mest er vurderet i virksomhedernes egen optik. Et tredje karaktertræk ved de gennemførte SCI-projekter er, at de i overvejende grad opfattes om værende åbne innovationer. Det vidner om, at de løsninger, der er arbejdet på, og som er implementeret, er sket med input fra eksterne samarbejdspartnere enten i form af konsulentbistand og/eller fra kunder, leverandører eller andre samarbejdspartnere. Det fremgår endvidere af analyserne, at jo længere TTM, der arbejdes med, jo mere går den konkrete SCI i retning af åben innovation. DRIVKRÆFTER BAG SUPPLY CHAIN INNOVATION Respondenterne er blevet bedt om at tage stilling til, hvad der har været de væsentligste drivkræfter til at gennemføre de konkrete SCI-projekter. De 2 drivkræfter, der har opnået størst gennemsnitsscore, er ”interne ønsker om at servicere kunder bedre” og ”krav/ønsker fra virksomhedens daglige ledelse” begge med et samlet gennemsnit på 3,9. Dernæst følger ”medarbejdere i supply chain-afdelingen” med et samlet gennemsnit på 3,5. Her synes virksomhedsstørrelse at spille en rolle forstået således, at denne drivkraft synes at være gældende, jo større virksomheden er. Den fjerdehøjest scorende drivkraft er ”krav/ønske fra virksomhedens ejer/bestyrelse” med et samlet gennemsnit på 3,5. Også her synes virksomhedsstørrelsen at spille en rolle, idet denne drivkraft synes at være med udtalt, jo mindre virksomheden er. Den femtehøjest scorende drivkraft er ”interne ønsker om at forbedre interaktionen med leverandører” med et samlet gennemsnit på 3,4. Analyseres drivkræfterne for SCI-projekterne, set i lyste af de forskellige TTM-grupper, ses det, at de 4 højest scorende drivkræfter synes at være mere udtalt jo længere TTM, der arbejdes med. BARRIERER FOR SUPPLY CHAIN INNOVATION Analyser af respondenternes besvarelser af oplevede barrierer i forbindelse med gennemførsel af de respektive SCI-projekter viser, at den mest udbredte barrierer er ”manglende tid” (mere fokus på drift) med et samlet gennemsnit på 3,7. Denne opfattelse synes at være mere udtalt blandt de store virksomheder. Den næsthøjest scorende barriere er ”mangel på menneskelige ressourcer” med et samlet gennemsnit på 3,4. Dette synes at være den samme problemstilling i alle virksomheder uanset virksomhedsstørrelse og TTM. Den tredjehøjeste opfattede barriere er ”manglende interne udviklingsorienterede kompetencer” med et samlet gennemsnit på 2,9. Derefter følger ”for stor grad af silotænkning” med et samlet gennemsnit på 2,9. Her trækker specielt de mellemstore virksomheder gennemsnittet op, idet denne gruppe har et gennemsnit på 3,4. En forklaring kan være, at de store virksomheder i højere grad har fokus på problemstillingen med silotænkning; at de små virksomheder er for små til at operere med siloer, således at det specielt er de mellemstore virksomheder, der nu erfarer denne problemstilling. Den femtehøjest scorende barriere er forsyningskædens kompleksitet, som synes at være mere udtalt, jo større virksomheden er. En plausibel forklaring kan være, at forsyningskæders kompleksitet generelt betragtet bliver mere komplekse, jo større virksomhederne er. KONKLUSION 91