- Page 1
- Page 2 - Page 3 - Page 4 - Page 5 - Page 6 - Page 7 - Page 8 - Page 9 - Page 10 - Page 11 - Page 12 - Page 13 - Page 14 - Page 15 - Page 16 - Page 17 - Page 18 - Page 19 - Page 20 - Page 21 - Page 22 - Page 23 - Page 24 - Page 25 - Page 26 - Page 27 - Page 28 - Page 29 - Page 30 - Page 31 - Page 32 - Page 33 - Page 34 - Page 35 - Page 36 - Page 37 - Page 38 - Page 39 - Page 40 - Page 41 - Page 42 - Page 43 - Page 44 - Page 45 - Page 46 - Page 47 - Page 48 - Page 49 - Page 50 - Page 51 - Page 52 - Page 53 - Page 54 - Page 55 - Page 56 - Page 57 - Page 58 - Page 59 - Page 60 - Page 61 - Page 62 - Page 63 - Page 64 - Page 65 - Page 66 - Page 67 - Page 68 - Page 69 - Page 70 - Page 71 - Page 72 - Page 73 - Page 74 - Page 75 - Page 76 - Page 77 - Page 78 - Page 79 - Page 80 - Page 81 - Page 82 - Page 83 - Page 84 - Page 85 - Page 86 - Page 87 - Page 88 - Page 89 - Page 90 - Page 91 - Page 92 - Page 93 - Page 94 - Page 95 - Page 96 - Page 97 - Page 98 - Page 99 - Page 100 - Page 101 - Page 102 - Page 103 - Page 104 - Page 105 - Page 106 - Page 107 - Page 108 - Flash version © UniFlip.com |
Konkurrencekraft gennem Supply Chain Innovation
Som et første trin er korrelationen mellem ”Supply Chain-udvikling” og disse performanceområder blevet undersøgt. Der er udviklet et enkelt mål for ”Supply Chain-udvikling” ved at tage gennemsnittet af de 7 indikatorer, der er anvendt til at måle constructed. Korrelationskoefficienterne mellem ”Supply Chain-udvikling” og performancemålene er vist i tabel 7.1. Korrelationskoefficienten for omkostningsreduktion og forbedret kvalitet er signifikante på et 95 % konfidensniveau , mens korrelationskoefficienten for service og fleksibilitetsforbedringer er signifikante på et 99 % konfidensniveau. Dette resultat giver en indledende indikation af, at der er en positiv indvirkning af supply chain-udviklingsaktiviteter på performance. For bedre at kunne etablere en positiv indvirkning af udviklingsaktiviteter på performance er der gennemført en simpel såkaldt ”Structural Equation Model”-analyse. Det er opfattelsen, at en sådan analyse er passende at gennemføre, idet der er brugt 7 indikatorer til at måle det overordnede construct ”Supply Chain-udvikling”.
Selvom pålidelighedsscoren er meget høj (0,90), er den ikke perfekt; den har nogle målefejl (som er tilfældet ved alle constructs, der måles ved brug af multiple indikatorer). Structural Equation Modeling-metoden tager højde for sådanne fejltyper ved at bruge scorerne for hver af de 7 underliggende indikatorer direkte i analysen (f.eks. ved at der ikke bruges gennemsnitsværdier). Mere specifikt er stimodellen i figur 7.15 blevet evalueret. Værdierne i figur 7.15. indikerer, at data stærkt følger den sammenhæng, der er testet i modellen. Det er specielt vigtigt at notere, at stierne fra udviklingen af de 4 performancemål er fundet statistisk signifikante ved et konfidensniveau på 99 %. Mens tallene (koefficienterne) langs pilene ikke repræsenterer andelen af effekt, så viser de, at effekten af udvikling på alle 4 performancemål er signifikant positive. Generelt indikerer resultaterne fra denne analyse, at virksomheder, der fokuserer mere på udviklingsaktiviteter i supply chain, vil opnå fordele på performancemålene omkostningsreduktion, forbedret service, forbedret kvalitet og forbedret fleksibilitet.
Tabel 7.1 | Korrelationsværdier mellem ”Supply Chain-udvikling” og performancemål
PERFORMANCE MÅL Omkostningsreduktion Forbedret service Forbedret kvalitet Forbedret fleksibilitet
KORRELATION MED ”SUPPLY CHAIN UDVIKLING” 0,25 0,40 0,26 0,43
ANALYSE
57
|